KORT FORTALT

Grundejerforeningen Ringgården dækker samtlige parceller, udstykket fra den oprindelige matr. nr. 4a Horneby By, Hornbæk.

Flg. adresser er medlemmer af foreningen:

Valnøddevej nr. 11,  13, 15, 17, 19, 21
Rosenvej nr. 10 – 23
Syrenvej nr. 13 – 28
Hyldevej nr. 16 – 33
Bøgevej nr. 20, 22, 23 – 39, 41, 43, 45, 47

Se dækningsområdet på forsidens googlemap

Foreningens medlemmer er samtlige personer, der er retmæssige ejere af parceller, udstykket fra den oprindelige matr. nr. 4a Horneby By, Hornbæk.

I henhold til servitutterne for matr. nr. 4a Horneby By, Hornbæk, og de heraf udstykkede parceller er der medlemspligt for ejerne af de pågældende parceller.
Medlemspligten indtræder ved erhvervelsen af en parcel, uanset hvorledes denne finder sted.

Ophører et medlem med at være ejer af en parcel inden for foreningens område, bortfalder vedkommendes medlemskab, så snart den nye ejer af parcellen er indtrådt som medlem.

Medlemskab af Grundejerforeningen Ringgården følger ejerskabet af de berørte parceller.

Du indtræder derfor automatisk som medlem af foreningen, når du erhverver et hus eller en grund i området, og dit medlemskab ophører, når du afhænder den.

Meddelelse om overdragelse af parceller inden for foreningens område skal fremsendes til foreningen senest 14 dage efter, at overdragelsen har fundet sted, med oplysning om den nye ejers fulde navn, bopæl og e-mail-adresse.

Husk at give Grundejerforeningen oplysning om ejerskifte!

Meddelelse om overdragelse af parceller inden for foreningens område skal fremsendes til foreningen senest 14 dage efter, at overdragelsen har fundet sted, med oplysning om den nye ejers fulde navn, bopæl og e-mail-adresse.
Oplysningerne indsendes per e-mail til formanden@gf-ringgaarden.dk eller kasserer@gf-ringgaarden.dk

Kontingent til foreningen fastsættes af den ordinære generalforsamling og betales helårligt forud.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i perioden 1. april til 15. juni.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og indkaldes af bestyrelsen med 2 ugers varsel med angivelse af, hvilke emner forsamlingen skal behandle.

Indkaldelse til ordinær og ekstraordinær generalforsamling fremsendes med oplysning om dagsorden, de fuldstændige forslag samt årsregnskab til medlemmerne.

Nævnte meddelelser og dokumenter vil tillige kunne findes her på hjemmesiden, hvor du også finder referater og regnskaber fra tidligere år.

Kommunikation fra foreningen til de enkelte medlemmer, herunder indkaldelse til generalforsamling m. v., sker ved e-mail samt opslag her på hjemmesiden.

Det er således medlemmernes ansvar at oplyse en e-mail-adresse, hvortil meddelelser kan sendes, og i øvrigt sikre, at foreningen er i besiddelse af korrekte medlemsoplysninger.

Bestyrelsen har kontaktet vores advokat, der har klargjort, at snerydningspligten påfalder den enkelt grundejer, og at der ikke sker nogen overdragelse af ansvaret herfor med den gældende snerydningsordning. En sådan overdragelse ville desuden kræve en skriftlig anmodning, samt Politiets godkendelse.