Foreningens bestyrelse repræsenterer foreningen udadtil i enhver henseende. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges for 2 år af den ordinære general- forsamling. På bestyrelsessiden findes kontakt- oplysninger og den nuværende bestyrelses sammensætning.
Hvis du som grundejer ønsker at komme i kontakt med en anden grundejer, sker dette ved en henvendelse til foreningens formand. Du vil blive spurgt om vi må videregive dine oplysninger til den anden grundejer. Hvis du siger ja, videregiver vi oplysningerne og beder den anden grundejer om at kontakte dig.
Hvis du leder efter vedtægter, indkaldelse til general- forsamling, årsregnskab eller andre relevante dokumenter, så klik på nedenstående knap og kom til “downloads”. Siden opdateres med dokumenterne så snart de bliver tilgængelige. Mangler rapporteres til bestyrelsen
Ringgården er grundejerforening for samtlige parceller, der er udstykket fra den tidligere matr. nr. 4a Horneby By, Hornbæk.
Alle ejere af parceller i området har i henhold til de tinglyste servitutter medlemspligt i foreningen.
Foreningen kan findes ved hjælp af det højrestående google map hvor dækningsområdet er markeret.
Her på hjemmesiden kan du også downloade foreningens vedtægter, samt referater fra generalforsamlinger m.v., og er du registreret medlem, har du desuden adgang til de særlige medlemssider.
Mere information om foreningen kan findes under kort fortalt